Knitted Sports Tee
Knitted Sports Tee er en kortærmet t-shirt med kontrastdetaljer og snoningsmønster forneden. Den strikkes i en bomuldsblanding på pind 3. Blusen er konstrueret med sadelskulder og contiguous-metode og strikkes oppefra og ned i glatstrik. Når bærestykket er samlet, strikkes blusen færdig rundt i et enkelt snoningsmønster.
Garn:
1 tråd Elastico fra Lana Grossa
(96% bomuld /4% polyester), 50 gr = 160 m
250 (300) 350 (350) 400 (400) gr. i fv. A (bundfarve).
50 (50) 50 (50) 50 (50) gr. i fv. B (kontrastfarve) eller en rest fra lageret på ca. 10-15 gr, der kan passe til strikkefastheden.
Strikkefasthed:
24 m x 37 p = 10 x 10 cm på pind 3 i glatstrik.
(Ca. 25 m x 38 p = 10 X 10 cm på stykke med snoningsmønster afhængig af hvor meget det strækkes).
Mål og størrelse:
Blusen skal have et neutralt til positivt bevægelsesrum på ca. 0-10 cm ift. brystmål (eller bredeste sted på overkroppen) afhængig af kropsform og hvor løs, man vil have den. Dvs. at du skal vælge en størrelse, hvor overvidden er 0-10 cm større end dit brystmål. Vær opmærksom på, at omkredsen på snoningsstykket er lidt mindre end overvidden, men udvider sig lidt ved brug!
Nedenstående mål er EFTER vask (liggende, ikke blokket)
Overvidde (ved stribe)
87 (93) 100 (107) 113 (120) cm
Omkreds på snoningsstykke (ca.)
83 (90) 96 (102) 109 (115) cm
Længde (målt fra midten af ryggen inkl. ribkanter)
52 (54,5) 57,5 (59) 60 (61) cm
Ærmeomkreds (på glatstrikket stykke)
32 (33,5) 35 (36,5) 38,5 (40) cm
Bærestykke (midtpå bagstykke ekskl. ribkant)
20 (21,5) 22,5 (24,5) 25,5 (26,5) cm