Garn:
Str. XS (S) M (L) XL (2XL)
2 tråde Midnatssol fra CaMaRose holdt sammen.
1 ngl = 25 gr / 200 m (baby alpaka / merino / lyocell)
150 (150) 175 (175) 200 (200) gr. i fv. A (brun 9548)
125 (125) 150 (150) 175 (175) gr. i fv. B (blå 9570)
Vigtigt (!) om garnet Midnatssol og lyse og mørke farver. Garnet findes med en mørk og en lys indertråd. Garnfarverne i den mørke farveskala med den mørke indertråd er mere langhårede. Her rammer man strikkefastheden på en tyndere pind end med de lyse farver. Sweateren bliver lidt mere tæt i strukturen i de mørke farver. Hvis man vil blande en mørk og en lys farve Midnatssol, skal man være opmærksom på, at strukturen vil blive lidt forskellig mellem de 3 farver tern, dvs. mere tæt i de mørke farver og mindre tæt i de lyse farver. Og en blanding i blandingsfarven.
Garnalternativ kan være 2 tråde Zen fra Lang Yarns.
1 ngl = 25 gr / 200 m (merino / suri alpaka / silke)
Vejledende pinde:
Rundpind 3,5 mm (40 og 80 cm) og rundpind 4 mm (40, 60 og 80 cm)
Evt. strømpepinde 3,5 og 4 mm, hvis du ikke strikker magic loop.
Hvis du strikker i de lyse farver i Midnatssol, har du muligvis behov for at gå en ½-1 pind op for at ramme strikkefastheden.
Strikkefasthed:
EFTER vask 18 m x 25 p = 10 x 10 cm på pind 4 i glatstrikket flerfarvet mønster. Husk at lave strikkeprøven i flerfarvet mønsterstrik (strik den gerne rundt ved at lade en tråd hænge løst mellem retpindene, da hele blusen strikkes rundt fra retsiden). Og husk at vaske strikkeprøven. Det er vigtigt at strikkefastheden også passer i højden for at opnå de angivne mål. Hvis din strikkeprøve efter vask kræver færre eller flere pinde i højden for at ramme 10 cm, skal du overveje at justere højden på dine tern med hhv. 1 pind mindre eller 1 pind mere i højden = 2,5 cm mere / mindre i længden på sweateren.
Mål og størrelse:
Sweateren skal have et positivt bevægelsesrum på ca. 20-25 cm ift. brystmål, så den bliver løs i pasformen. Dvs. at du skal vælge en størrelse, hvor overvidden er ca. 20-25 cm større end dit brystmål.
Nedenstående mål er EFTER vask og blok.
Overvidde (målt under ærmegab)
100 (107) 113 (120) 127 (133) cm
Længde (midtpå ekskl. halsrib)
52 (54) 56 (59) 63 (65) cm
Ærmelængde (indvendig fra under armen)
39 (40) 40 (41) 41 (41) cm
Ærmeomkreds
33 (36) 38 (40) 42 (44) cm