Garn:
2 tråde Midnatssol fra CaMaRose holdt sammen.
1 ngl = 25 gr / 200 m (baby alpaka / merino / lyocell)
Størrelse one size
25 gr. i fv. A (kastanjebrun 9548)
25 gr. i fv. B (lys beige 9506)
Om garnet Midnatssol og lyse og mørke farver. Garnet findes med en mørk og en lys indertråd. Garnfarverne i den mørke farveskala med den mørke indertråd er mere langhårede og fylder lidt mere og bliver lidt mere tætte i strukturen end med de lyse farver. Dette kan også påvirke strikkefastheden. Når man bruger en mørk og en lys farve Midnatssol til tørklædet, skal man være opmærksom på, at strukturen vil blive lidt forskellig mellem de 3 farver tern, dvs. mere tæt i de mørke farver og mindre tæt i de lyse farver. Og en blanding i blandingsfarven. Tørklædet på billedet er en blanding af en mørk og en lys farve.
Garnalternativ kan være 2 tråde Zen fra Lang Yarns holdt sammen.
1 ngl = 25 gr / 200 m (merino / suri alpaka / silke)
Vejledende pinde:
Pind 3-3,5 mm til tørklædet.
Strømpepinde 4 mm til frynser.
Strikkefasthed:
19 m x 26 p (pr. side) = 10 x 10 cm på pind 3-3,5 mm i glatstrikket flerfarvet dobbeltstrik.
Mål:
Tørklædet er kort og bindes rundt om halsen med én knude. Længden kan varieres ved at strikke flere tern, ligesom bredden kan varieres.
Nedenstående mål er EFTER vask og blok. Derudover vil tørklædet give sig lidt ved brug.
Længde (eksl. fryser)
86 cm
Bredde
9,5 cm